AFTALE- OG KONTRAKTRET

“En aftale, er en aftale” siger man. Det er også rigtigt – i udgangspunktet!

Såvel mundtlige som skriftlige aftaler er gyldige og forpligtende. Det er dén som vil større ret på en aftale der har bevisbyrden for, hvorvidt aftalen var indgået og hvad den indeholder.

Imidlertid kan det være svært at bevise, om der er indgået en mundtlig bindende aftale og hvad denne aftale gik ud på.

Det er derfor bedst, at du altid indgår aftaler skriftligt – dateres og underskrevet af alle parter, som indgår i aftalen!

Men. Selv om du har indgået en aftale, vil der i fire hovedtilfælde, hvor du alligevel ikke bliver bundet af en aftale eller kun kan forpligtes til at opfylde en del af den. De fire hovedtilfælde er:

  1. Hvis du har en fortrydelsesret og benytter den, inden for en i aftalen angivet udløbsfrist.
  2. Mangler. Hvis der er indgået en købsaftale og det viser sig, at der væsentlige mangler ved det leverede, så kan man kræve ombytning eller hæve handlen (aftalen).
  3. Hvis du har skrevet under på en aftale som er særligt byrdefulde eller med usædvanlige vilkår, som ikke har været særskilt fremhævet og hvis denne anden part er en stærk part. Erhvervsdrivende der benytter komplicerede standardvilkår kan være pengeinstitutter og forsikringsselskaber.
    Uddrag af aftaleloven:
    § 38 b. Opstår der tvivl om forståelsen af en aftale, og har det pågældende aftalevilkår ikke været genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkåret på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at et aftalevilkår har været genstand for individuel forhandling.
    Stk. 2. En skriftlig aftale, der tilbydes forbrugeren, skal af den erhvervsdrivende være udarbejdet på en klar og forståelig måde.
     
  4. Hvis aftalen er i strid med lov og ærbarhed. Uanset hvad du aftaler, kan du ikke stilles ringere end lovgivningen, hvis der er en som regulere det område som du har indgået aftale på, fx købelovens 2 års regel i forbrugerkøb.
    Ærbarhed og moral skal også være iagttaget. En retsregel som stammer tilbage fra Danske Lov (5-1-2) og fortsat håndhæves ved de danske domstole bl.a. med udgangspunkt i Aftalelovens §33 og §36. Fx usædvanlige lange eller omstændige opsigelsesbetingelser 

Hertil kommer en lang række af ugyldighedsgrunde som ikke vil blive gennemgået hér fx mangler, umyndighed, falsk og voldelig tvang.

I alle tilfælde:

Få rådgivning og bistand til at få klare aftaler!

Er “skaden sket”?  Så søg rådgivning!